Julekalenderen er slut

I 1875 sluttede de to tyske socialistpartier sig sammen og vedtog det såkaldte Gothaprogram. Samlingen skabte frygt hos borgerskabet og junkerne. Pariserkommunens revolutionære styre i 1871 stod endnu i klar erindring. Preussen havde selv beredvilligt frigivet franske krigsfanger, så de kunne deltage i nedslagtningen af kommunarderne.
I 1878 gav nogle attentatforsøg mod den tyske kejser Wilhelm mulighed for at få vedtaget ”Loven om Socialdemokratiets samfundsskadelige virksomhed”. Trods, at arbejderpartiet ikke havde noget med attentaterne at gøre, forbød man socialistiske organisationer, møder og aviser. 1.500 blev fængslet, ledere og agitatorer udvist og 3-400 organisationer opløst inden loven blev ophævet i 1890. Fagforeningerne blev ikke forbudt, men forsøgt svækket bl.a. via sociale reformer. Hvilket dog ikke lykkedes.
Som reaktion afholdt socialdemokraterne i stedet deres landsmøder i udlandet, bl.a. i København i 1883, og ”importerede” sine egne aviser og publikationer udefra.
Det var ikke forbudt enkeltpersoner at opstille til valgene, hvis der ikke stod en organisation bag. Især Wilhelm Liebknecht udnyttede adgangen til at agitere fra Rigsdagens talerstol. På lang sigt virkede forbuddene ikke efter hensigten. Tværtimod. Før undtagelseslovene lå socialdemokraternes stemmetal på 437.000; mens de i 1890 var vokset til næsten 1,5 mio.

Hvad kaldes disse love og hvilke tysk kansler stod bag dem?  

Link og litteratur:
https://leksikon.org/art.php?n=271