Julekalenderen er slut

Allerede før første verdenskrig var der pølsevogne på gaden i tyske byer, bl.a. Berlin. Pølsevognene kom derefter til Gøteborg i Sverige og Kristiania, som Oslo hed dengang.
Her havde en dansk musiker Charles Svendsen Stevns slået sig ned, og ved siden af musikken drev han syv pølsevogne. Han ville gerne indføre pølsevognene i København, og i 1910 søgte han første gang om tilladelse til at sælge pølser på gaden i København efter restauranternes lukketid til kl. 02.30 nat.
Han fik afslag, men blev ufortrødent ved med at søge de følgende år. Lovgivningen var sådan skruet sammen, at da det drejede sig om en person, der ville sælge færdig tilberedt mad fra flere stader i byen, skulle det først godkendes af kommunalbestyrelsen, og herefter skulle Indenrigsministeriet dispensere fra beværterloven af 10. maj 1912, paragraf 6.
Det blev ikke så ligetil at få sagen igennem, men endelig 4. marts 1920 gav Borgerrepræsentationen Charles Svendsen Stevns stadebevilling. Indenrigsministeriet dispenserede, og mandag den 17. januar 1921 præsenteredes de første vogne for pressen.
I forhold til vore dages rullende teknologiske vidundere, var de første pølsevogne, efter tysk model, meget primitive. De var bygget omkring en kobberkedel, der blev opvarmet med en primus. Omkring kedlen var bygget en trækasse, der indeholdt bl.a. pølsebrød, der dengang var et rundstykke. Kassen, der var hvidmalet, var monteret på et understel med to store hjul og trækstænger. Understellet og hjulene var malet røde. 
Pølserne kostede 25 øre og brødet 5 øre. Taget i betragtning at en arbejdsmand i hovedstaden på det tidspunkt tjente 2 kr. i timen, var det et luksusmåltid. 

Hvor mange pølsevogne rullede ud i Københavns gader i 17. januar 1921? (Foto: Arbejdermuseet - og det er IKKE fra åbningsdagen) 

Læs f.eks. mere her https://kulturhistorier.dk/poelsevognen-fylder-100-aar/