Julekalenderen er slut

I den danske arbejderbevægelses første tid i 1870’erne var det ofte svært at leje mødelokaler. De private udlejere blev presset af politiet, som kunne true med at tage stedets bevilling. Mens etablissementets borgerlige kunder kunne finde på at true med boykot. Så efter sin løsladelse i 1875 tog Louis Pio ’byggesagen’ op. Og efter flere års indsamlinger blandt arbejderne kunne man i 1878-79 opføre forsamlingshuset i Rømersgade, det nuværende ’Arbejdermuseet’. Også rundt i mange af landets øvrige byer rejste arbejderne deres egne forsamlingsbygninger. De ældste i Helsingør (1889), Århus (1893) og Odense (1896). I Horsens og Ålborg købte arbejderne ligefrem en hel park til udendørs forsamlinger. I takt med at bevægelsen fortsat voksede, blev der brug for mere plads. I København førte det til, at vælgerforeningen i 1. kreds i 1895 indviede Folkets Hus på Enghavevej. Samtidig blev der også bygget Folkets Hus på Kløvermarksvej og Jagtvej 66.
I 1956-59 opførte den københavnske fællesorganisation -med Vilhelm Lauritzen som arkitekt- en ny og opdateret udgave af Folket Hus på Enghavevej.
Med valget af funktionalisten Lauritzen blev det understreget, at arbejderbevægelsens repræsentanter havde øje for både det funktionelle og det æstetiske. Lauritzen skabte et moderne ’gesamtkunstwerk’, hvor der til perfektion var kælet for både de store rammer og den mindste detalje fra dørhåndtag, stikdåser, lysekroner til møbler og træpaneler. Målt på bygningens udformning var arbejderbevægelsen tydeligvis en stolt og selvbevidst bygherre, som kiggede fremad.
Med truslen om at ende som supermarked blev huset på initiativ af bl.a. billedhuggeren Bjørn Nørgaard og daværende miljøminister Svend Auken fredet i 1994. Fra 1996 har det rummet musikspillestedet Vega.

Hvad kaldte Bjørn Nørgaard huset i forbindelse med fredningssagen ? 

Link til hælp og videre læsning:

https://www.vega.dk/om-vega/historien/

https://leksikon.org/art.php?n=842